Om man kan være introvert iværksætter og lykkes stort med ambitionerne, skal jeg ikke at udtale mig kvalificeret om. En ting jeg med stor sikkerhed kan sige er, at jeg lige præcis i den sammenhæng er himmelhøjt glad for at være udadvendt. Det falder mig simpelthen ganske naturligt at henvende mig til fremmede mennesker.

Nogle gange kan det ha’ en lille pris at være (for) frembrusende og ligefrem i andres øjne. Men, skåret over en kam er det netop den udadvendte og ligefremme måde at møde andre mennesker på, der gør at jeg kommer lettere fremad (i et mix med en god situationsfornemmelse og en stor grad af viljestyrke – hvis jeg nu selv skal sige det).

Som iværksætter blev det hurtigt tydeligt for mig, hvor vigtigt det rigtige netværk er. Det er helt simpelt det, der afgør hvor mange kræfter der skal lægges hvor og deraf også afgørende i forhold til om arbejdet bærer gode frugter. Jeg er i langt højere grad end tidligere begyndt bevidst, at “samle” på mennesker der gir’ noget tilbage, mennesker med en fed energi der ikke “gemmer” det de har at byde på. Mennesker der tør og ser det som en spændende udfordring at springe ud på dybt vand i bølgegang – selvom det kan virke skræmmende.

Jeg henvender mig. Jeg spørger. Jeg lader mig ikke begrænse.

Jeg mener helt nøgternt at ingen ting sker tilfældigt og at muligheder opstår, når de rigtige mennesker mødes.

Så hvor er jeg glad for, at jeg ikke også skal kæmpe med at (turde) gøre. Hør Pippi Langstrømpes begjstring når hun siger: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg godt.” Hvor er det en skøn måde at møde nye udfordringer på.

De sidste 2 1/2 år har jeg bevidst brugt det at netværke og derfor vundet skønne nye venskaber og lært mange nye, spændende, fantastiske og intelligente mennesker at kende. Fælles har de – faktisk alle uden undtagelse – en enorm styrke i forhold til at ville lykkes med det de brænder for. Hvor føles det skønt, at vi kan udveksle oplevelser og erfaringer, dele grin, frustrationer og give råd og læne os op ad hinanden når vindene blæser.

På fotoet herover deler jeg radiator med designer og papirkunstner Vicki Zoe og billedkunstner Sara Mathilde Øster. Sammen er vi ved at planlægge en kommende udstilling: Skåret Foldet Flettet – dansk papirkunst.

Da jeg først søsatte min ambition om at leve af at lave kunstneriske lamper foldet i papir, opstod bl.a ønsket om at finde et stærkt designfællesskab for at være sammen om egen butik. Det var slet ikke let… men det må alligevel ha’ stået i stjernerne og intet sker som nævnt tilfældigt, hvis du spør’ mig.

Selvom alt stadig står skrevet småt og Sonobe Light blot er en bette enkeltmandsvirksomhed, er jeg blevet yderst selektiv omkring, hvem der skal sælge mine lysende papirfolderier. Her hjælper min ekstroverte form mig igen med at handle i forhold til både forretning og mavefornemmelse og med at vælge til og fra.

Ja, der sker hele tiden lidt og derfor glæder jeg mig virkelig meget til at ta’ hul på uprøvede udfordringer når jeg fra næste uge får 5 nye kollegaer i designfællesskabet omkring KnAsT. Ja, det var dem der henvendte sig – men jeg havde jo selv lagt vejen forbi for at smøre hjulene inden (om man må sige).

Rette mennesker på rette tid og sted er ikke tilfældigt. Livet handler i høj grad om fokus, nærvær og netværk.

Idag har jeg sat her-og-nu-arbejds-ambitionerne lavt for at sygepasse Freja Marie, mindsten på 4, der pt er faldet i søvn på sofaen. Meget sandsynligt napper jeg også en lille morfar ved siden af og så vil jeg lande fredagsfølelsen og ønske god weekend.

Tak fordi du læste med, mange hilsener Charlotte

Tilmeld dig vores nyhedsbrev