Fra mit første hele kalenderår som iværksætter i 2017 har jeg erfaret, at der sker noget omkring juletid – noget positivt i forhold til salg vel at mærke – og som nok ikke alene handler om jul men også om, at salg af belysning (selvklart🙄) er en smule sæsonbetonet. Sådan er der jo så meget som åbenbart ikke gir’ sig selv på forhånd, men som jeg erfarede på en lidt spøjs måde.

Året efter var jeg bedre forberedt på alle tænkelige måder – i november og december i det mindste…
Arbejdet væltede ind og her hen mod slutningen af januar er alle julebestillingerne ved at være ekspederet. Hold nu op hvor har jeg haft fantastisk meget at se til.
Så… godt nytår. Nu har jeg også tid til at opdage at det er blevet 2019.
Joh… jeg var i faktisk til nytårskur for erhvervslivet den forgangne uge og det indikerer da, at et kalenderblad er blevet vendt.
Hvis du synes Nytårskur for erhvervslivet i Høje Taastrup, lyder meget “blåt” er det helt korrekt og overvægten af jakkesæt er let at få øje på. Dog er det ganske festligt og en god mulighed for at holde de de lokale kontakter ved lige – og Linkedin, bliver også plejet lidt.

I november opsatte jeg udstilling hos pejgruppen i Herning. Den har jeg netop taget ned.
På vej hjem over øen i midten gjorde jeg holdt i Odense for et nyt samarbejde med Pernille Albers og hendes fantastiske og meget professionelle team. Jeg mødte Pernille der er stylist mm på Formland Messen sidste år. Nu skal vi arbejde mere sammen og de første fantastiske fotos er netop landet i min indboks. Jeg er såå glad.

Tilbage i december fandt jeg i øvrigt også en vinder af Sonobe Light julekonkurrencen. Jeg nåede ikke at poste lodtrækningen på de sociale medier, men vinderen fik sin præmie og det er jo det vigtigste.

Endnu og frem til 14/2 kan du i Taastrup Kulturcenter se udstillingen Skåret Foldet Flettet – dansk papirkunst. Det er en udstilling som jeg har lavet sammen med Sara Mathilde Øster og Vicki Zoe for Taastrup Kunstforening. Udstillingen er virkelig blevet flot og har fået meget ros.

Se det var blot lidt update som status – så har jeg igen styr på biksen set sådan lidt i fugleperspektiv.

Finder du mine lejlighedsvise små iværksætter kommentarer her på bloggen interessante, er jeg dig evigt taknemmelig og beæret.
OG SOM LOVET EN LILLE BONUS…

Forresten har jeg efter julesalget et lille begrænset lager af især Cala lamper til en yderst venlig 2. sorteringspris, nogle med næsten usynlige skønhedsfejl. Disse sælges fra mit værksted i Taastrup og har det interesse så send en sms og slå vejen forbi ved lejlighed.

Samtidig vil jeg benytte muligheden til at ønske dig godt nytår og forære rabatkode på 15% til køb i webshoppen. Koden gælder de næste 14 dage, frem til og med 10/2. Skriv godtnytår, når du handler, så fratrækkes automatisk 15% af totalbeløbet.

De bedste hilsener fra Charlotte

Tilmeld dig vores nyhedsbrev