Oke… hvordan ku’ det lige ske?

Det var virkelig et heldigt tilfælde og jeg vil gerne fortælle om den meget specielle og fantastiske oplevelse det var. Især hvordan det, der skete lige kan ha’ noget at gøre med mine håndfoldede papirlamper, for det var og er stadig et ret usansynligt lykketræf.

Solen skinnede, der var højsommer og “corona-pause” mellem 1. og 2. bølge. På bagsædet i bilen sad mindsten på 6 og mellemsten på 17 år.
He he… vi var IKKE de eneste, der havde fået ideen at køre til Møn den dag.
Klinten er altid smuk og GeoCenter Møn er et fantastisk sted at gå på opdagelse. Men lige denne dag var det som om hele Sjællands befolkning havde besluttet sig for at samles netop her og stå i kø for at komme ad trappen med de 497 trin ned til stranden.

Verdensarven

Anyway… Når vi nu havde kørt så langt kunne vi lige så godt få det bedste ud af det. Inde i GeoCentret tog det tid at lege sig gennem 70 milioner års vild historie. Med næsen mod en af udstillingsmontrene spottede mit øje  Siphonia Fossilet. “Kom her – se lige…” og familien blev trukket ind i ruden for at se det helt specielle fossil af en uddød kiselsvamp fra urhavet. “Sådan et fossil gad jeg godt at finde” fik jeg lige nævnt. Hvor nørdet det end lyder, mente jeg det faktisk. Det lugter herligt af frisk luft og af guldgraveri at gå på jagt efter fossiler. Retfærdighedsvist skal det også siges at GeoCenter Møn er alt andet end støvede montre med gamle sten.

Lignede svampen der bag ruden og mine foldede lamper så hinanden ? Nææh… til gengæld er jeg vild med den parallel, at mine lamper er foldet i et tyndt transparent hvidt papir. På sin vis rummer det skrøbelighed og er samtidig også super stærkt. Tænk blot på de gamle egyptiske papyrusruller, der efter tusinder af år stadig er intakte. Præcis ligesom det smukke hvide kalk og kridt der gemmer på fine detaljerede levn fra skrøbelige dyr og planter, som levede for millioner af år siden. Landskabet omkring Møns og Stevns er både smukt, lyst eventyrligt og helt unikt dansk.

Efter mange ture med og uden guide og med lup og leksikon og fascination af sten, minaraler og fossiler – jeg var ikke i tvivl om at mine lampers navne lå gemt i kalklandet netop her.

Freja marie og frederik ved Møns Klint

Skattejagten

Et par timer senere gik skattejagten ind nede ved klinten – som mange gange tidligere især efter belemnitter og søpindsvin.

Dem var der ikke mange af. Faktisk ikke ét eneste – for coronaen havde lokket danskerne til Møn hver dag gennem hele foråret og ved fælles hjælp var stranden nu støvsuget for fossiler. Vejret havde hele foråret været tørt og derfor havde ingen skred i klinten blottet nyt materiale, at gå på jagt i.

Men sjove (flinte)sten fandt vi og med alt for tunge lommer gav vi os til at sortere de flotteste fra, til samlingen på hylden derhjemme.

Mens vi gik der og rodede rundt blandt de rullende sten og dynger af tang i vandkanten samlede Frederik endnu en “ny” sten op. Mit øje spottede det straks. Helt på et par meters afstand – Siphoniaen i Frederiks hånd.

Jeg følte mig ret sikker i min sag – om end jeg vidste, at det ville være et virkelig sjældent fund.

De 500 trin op ad trappen kunne gøres hurtigt og det var nok heldigt for farmand, at han ikke indgik et væddemål med sønnen. For med lillesøster på armen nåede Frederik toppen på ca. 5 min alt mens jeg stod lidt længere nede på trappen og hev efter vejret i varmen. Selvfølgelig kun fordi jeg havde fået alt for meget varmt tøj på. Tsk tsk…

Oppe i “skolestuen” fandt vi efter lang tids venten kyndig hjælp og tilbage ved montren, blev Frederiks fund målt op mod eksemplaret i udstillingen.

Den var god nok…

Endda med solide små metalliske svovlaflejringer i hullerne i den dengang bløde fine svamp. Der blev kradset lidt i stenen, ja – den lugtede rigtignok af svovl.

“Det er et virkelig flot fund, dog ikke Danefund, men et lige så flot Siphonia-eksemplar som det vi har i udstillingen” – sagde museumsinspektøren. Han gav Frederik et håndtryk og ønskede ham tillykke med fundet.
Frederik solede sig i velfortjent anerkendelse også fra de nysgerrige blikke omkring.

Dagens bonus

Efter en lang dag og stadig helt høje over tilfældets magt sad vi så i bilen på vej hjem. Teenageren øjnede muligheden for at tjene lidt mønt. “Moar…?”
Ja…  for selvfølgelig ville moderen ville gerne punge ud – Siphonia er jo lige præcis navnet på den første lampe jeg designede. Var det ikke netop dét fossil jeg tidligere på dagen havde stået og ønsket mig at finde…? Endnu bedre var det, at det var Frederik, som fandt det.

Derfor 100,-kr til en vældig tilfreds teenager og en 20-kroners guldmønt fik mindesten – som jo også ville sælge en sten.
Sikke en oplevelse og sikke et tilfælde…

Se mere info om de enkelte lamper her.

Se mere om GeoCenter Møn her

Se mere om Kalklandet her

Alt godt til dig og dine, Dbh Charlotte

Siphonia fossilet fundet på Møns Klint af Frederik. Siphonia lægger navn til mit første Sonobe Light lampedesign

Siphonia fossilet der blev fundet af Frederik på Møns Klint – nu i Sonobe Light butikken på Frederiksberg.

 


// Støt de små virksomheder og lokale kunsthåndværk. Del gerne indlægget eller videresend såfremt du kender en, der kan have interesse i at se de håndfoldede papirlamper, med smukke navne fra kalklandet i Danmark. Tak

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Pin It on Pinterest