Tilbage i august 21 skrev vi på insta …

“Følg med hos Sonobe Light og vind. Vi laver fine håndfoldede lamper med det smukkeste gode og bløde lys. På profilen kan du være med når nyt design bliver til og opleve, hvordan vi tryller med de mange ark papir. Resten af året har vi besluttet, at trække lod om en lampe hver måned. Du har lod i puljen når blot du følger profilen.”

Det bliver – for at være ærlig – sværere og sværere som iværksætter, at nå ud på de sociale medier og ja, så hjælper en konkurrence altid lidt på at få nye følgere. Der ér mange som blot jagter konkurrencer og en del af dem forsvinder straks efter konkurrencen er slut. Fred være med det. Dog kan jeg også se, at I flittigt deler vores opslag med jeres venner og at der løbende kommer nye til, som gerne vil være med på Sonobeholdet eller en del af Sonobeklubben, som jeg ynder at kalde det.

Jeg oplever at I der følger med på Instagram er rigtig gode til at kommentere på vores indlæg og dele fotos af jeres Sonobe lamper med mig. Fotos her over er fra jeres hjem (flere kan ses i galleriet “Your Photos” på Insta). Samtidig har jeg har mødt flere af jer, som helt oprigtigt fortæller, hvor vilde I er med at følge vores side fordi vi er sjove, lidt tossede og også ærlige. Jeg vil virkelig gerne formidle dét, at jeg har en passion og laver noget jeg brænder så meget for, at jeg er villig til at satse en hel masse tid, penge og kræfter på det. I dag er det heller ikke mit projekt alene, for jeg har fået Malou med i mange af mine processer og både Coco og Minna er flittige foldepiger.

I der følger Sonobe Light på instagram har en stor del af æren for at vores Sonobe Light er blevet, hvad det er. Derfor vil jeg virkelig gerne give noget mere tilbage – ud over et par ugentlige doser af vores sjove, til tider lidt impulsive og skæve men hyggelige og oprigtigt ærlige iværksætterfortælling.

For at gøre Sonobe Light mere dynamisk, er det oplagt at sende nogle af lamperne ud i landet til jer. Vi kan se, at I er vilde med vores konkurrencer og derfor vælger vi at fortsætte med det indtil videre. Der ud over pusler vi med et par nye helt anderledes måder at viser jer vores arbejde på og meget mere om det hen over foråret.

Her er de foreløbige vindere siden august 2021

Listen vi fremover blive opdateret løbende og nye vindere postes selvfølgelig også på Instagram.

  • August: Tine Madsen @tfensteen har vundet en Light in Life, Twisted Ginger
  • September: Stine @familienmest har vundet en Cenora væglampe
  • Oktober: Hanna Rytter, har vundet en Light in life, Classic White
  • November: V. Bilgaard @hjem2019 har vundet en Cala pendel
  • Decmber/Januar: Berit @beritklonaris har vundet en Light in Life, Classic White

I øvrigt deler jeg hellere end gerne ud af min viden om lys og lamper og har efterhånden også fået noget erfaring med indretning og farver. I relation til lys, bolig og indretning skriver jeg gerne, om det du har lyst til at læse, det du søger mere viden om eller giver et råd. Kan jeg ikke svare kender jeg sikkert en person i mit netværk, som kan.

Del dine tanker eller ønsker med mig her.

Tak fordi du også er en del af Sonobe Light

De bedste hilsener fra Charlotte & Co

Sonobeholdet, Charlotte og pigerne på bagrrappen i den hyggelige gård bag værkstedet

Konkurrencebetingelser:

Det eneste du skal gøre for at deltage i vores konkurrencer er at følge Sonobe Light på Instagram. Instagram-konkurrencerne gælder kun i DK og vinderpræmier skal være indløst inden et halvt år fra vinderen er offentliggjort.

Sonobe Light redskaber på arbejdsbordet, mood board

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Pin It on Pinterest