Fold dit eget større kunstværk i lækkert papir
(undervisning 2 x)
Har du lyst til et par kreative friaftener, hvor du bliver sat i gang og får masser af inspiration uden selv at skulle forberede noget?
På dette kursus som afholdes over to aftener kan du nå at arbejde mere i dybden med et lidt større værk. Vi folder i forskellige farver af et lækkert kraftigt metallic-/pearlpapir og har du lyst kan dit foldede kunstværk yderligere sættes op i kombination med andre farver i et andet papirmateriale. Der er masser af muligheder at vælge i mellem.
Et super hyggeligt arrangement med god tid til at kunne fordybe sig. Dit færdige kunstværk kan du tage med hjem eller bestille indramning for senere at afhente det. Der er flere muligheder for smuk indramning, som kan købes i forbindelse med workshoppen (indramning hos glarmester er excl. kursusprisen).
Workshops hos Sonobe Art afholdes af Charlotte og kræver ingen forudgående erfaring med at folde i papir.
Har du tidligere deltaget på lign. workshop i sonobe-værkstedet er du velkommen igen. Dette hold tager udgangspunkt i jeres individuelle ønsker og I præsenteres for 1-4 forskellige geometriske grundfold, som kan være udgangspunkt for mange smukke billedervarianter.
Det får du:
2 x 3,5 timer i et kreativt værksted med alle materialer til et færdigt billede.
Billedet bliver sat på kraftig passepartoutkarton.
Masser af hygge og inspiration til evt at arbejde videre hjemme.
Kaffe/the og en lille snack
For inspiration se fotos herunder
Praktisk
Når du har købt workshop er din/jeres deltagelse registreret. Pengene trækkes først fra din konto dagen før eller på selve kursusdagen. Du modtager nogle dage inden kurset en reminder-/infomail. Se i øvrigt info/alm. handelsbetingelser her.