”Vi er langt mere påvirkelige af lyset end jeg tror de fleste af os tænker over til daglig. Jeg prøver i mine installationer at fange følelsen af det gode, af letheden og energien i lyset. Det er en følsom balancegang mellem det transparente og skrøbelige og den styrke det kræver af papir og konstruktion.”

– Charlotte Brandt, designer og lysformgiver

Hvem er vi?

Når vi siger vi er en familievirksomhed mener vi det. Husstanden tæller 5 personer og selv mormor går ikke fri for arbejde i ”læderiet”.
Butik og værkstedet hvorfra lamperne foldes og samles ligger på Vesterbrogade og åbnede i januar 2020. Om man er 5, 19 eller 67 år kan man bidrage og vi elsker at have al arbejdskraften i en tæt cirkel omkring os.
Hos Sonobe Light forsøger vi at være effektive, vi VIL gøre det bedste vi kan – hele vejen rundt. Derfor er vi konstant i gang på den ene eller anden måde for at imødekomme ethvert ønske til belysningen foldet af det smukkeste specialfremstillede papir.
Vi gør os umage i alle henseender, fordi vi tror på at det til slut er afgørende for det lækreste produkt, den bedste oplevelse og de skønneste Sonobe Light fans. 

 

Et anderledes fritidsarbejde

Den hjælp vi får fra de unge er virkelig værdsat og vi sætter en stor ære i at skabe et indholdsrigt fritidsarbejde. Som Malou, der går i gymnasiet selv formulerer det, giver arbejdet hende ”et uundværligt og nærmest meditativt afbræk fra skolen og alt det andet”. At være foldepige er et selvstændigt job, hvor perfektion er afgørende for resultatet. Hver måned folder få flittige hænder kassevis af de små papirstykker, der bidrager afgørende til nye Sonobe Lights.

Lokal produktion

Hos Sonobe Light er det gode håndværk produceret rundt i Danmark afgørende – allerhelst vil vi gerne have det hele så tæt på som muligt.

De bedste danske egetræer bliver udvalgt og snedkereret til Sonobe Sense rammer på et lille værksted hos Rene i Svendborg. Træerne har selvfølgelig FSC-mærke så vi er sikre på, at der plantes nyt for hvert enkelt træ som fældes.

Lampeophæng i rustfrit stål producerer vi selv – manuelt på en gammel V7 Royal metal-drejebænk indkøbt fra det danske flyvevåben. Heraf kommer et ædelt, klassisk håndværk og det er vores garanti for bedste kvalitet.

Papir uden kemi

Grundmaterialet til alle Sonobe lamper er et stærkt og højtranslucent 3-lags papir der er fremstillet af fintmalede cellulocefibre på begge sider af en ultra tynd pp-film .

Papirets gennemsigtighed er et naturligt resultat af formalingsprocessen og ikke af en kemisk blegning og brug af klorin. Papiret er 100% nedbrydeligt og genanvendeligt, en gennemtænkt kvalitet produceret med omtanke for miljøet.

Sonobe Light papiret er FSC-certificeret, hvilket betyder at for hvert træ som fældes til papirproduktionen plantes der tilsvarende nyt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shopppen
    This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.