Kan man komme på workshop hos dig ?

I er rigtig mange som har spurgt til det på den ene eller anden måde og ja, jeg har tidligere afholdt papirworkshops.
Det var før corona. I mellemtiden har jeg fået eget værksted og butik og derfor er det helt oplagt at arrangere en workshop i papir- og lampestudiet. Jeg har heldigvis masser at lave for I er vilde med vores håndfoldede lamper, men nogle gange skal der også være plads til leg. For mig er workshops leg og nu må vi endelig ses igen, så selvfølgelig skal vi være kreative sammen.

Jeg tænker det mest oplagte vil være at bruge papiret og folde noget du kan bruge og også bliver rigtig glad for. Hvad er mere cool og lækkert end et unikt foldet paperart du kan få indrammet og hænge en æresplads i hjemmegalleriet.

Om kurserne hos Sonobe Light

Et kursus i sonobe-værkstedet giver dig en kreativ friaften. Du bliver sat igang og får en masse inspiration uden selv at skulle forberede noget. Blot sætte dig til rette og få fyldt på. Det kræver ingen forudgående erfaring med at folde i papir, men alt efter hvad der skal foldes kan sværhedsgraden variere og til nogle workshops kan det være en fordel at have foldet papir før. Det kan du læse under den aktuelle workshop.

Alle workshops afholdes af Charlotte og foregår i papirværkstedet hos Sonobe Light på Vesterbrogade 177, Frb. Her er der plads til 8 kursister på hvert hold.

 

Aktuel Workshop forår 2022: Et smukt foldet 3D-billede

Du lærer du et simpelt geometrisk grundfold, som herefter kan varieres på mange måder til at skabe dit eget unikke kunstværk.
Vi folder i forskellige farver af et lækkert kraftigt metallicpapir som eg. white pearl, copper eller midnight blue. Har du lyst kan dit foldede kunstværk yderligere sættes op i kombination med andre farver i et andet papirmateriale. Der er masser af muligheder at vælge i mellem.
Et super hyggeligt arrangement, hvor du kan tage dit færdige kunstværk med hjem samme aften eller bestille indramning for senere at afhente det i butikkem. Der er flere muligheder for smuk indramning, som kan ses og købes købes til fordelagtig pris på aftenen (indramning er excl. kursusprisen).

Læs mere om det aktuelle kursustilbud og køb i webshoppen her

 

Det er også en mulighed at arrangere private workshops for dig og dine veninder eller kollegaer. Kontakt mig gerne, så kan vi tage en skal om dine ønsker og muligheder.

Ring på mob. 50577150 eller send en besked her

 

Mange hilsener fra Charlotte

Charlotte kontrollerer færdig foldet Amaea-lampe

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shopppen
    This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.